©  Foto:

Ediths Have (Teddy Bear Art Museum) - Smuk have i Billund

Besøg Teddy Bear Art Museum med sine over 1200 bamser og nyd museets have der er en 10.512 kvadratmeter stor frodig oase midt i Billund by.

Haven blev etableret i starten af 60’erne i tæt samarbejde mellem gartneren Egon Lauritsen og Edith og Godtfred Kirk Christiansen. LEGO familiens parklignende have afspejler den dag i dag familiens glæde for blomster, træer og buske. Ediths hobby var haven og hun elskede blomster og farver.

Gå en tur i den stemningsfulde park. Følg de små stier og se havens mangfoldighed og flotte farver.

Haven kan også nydes fra Bamsecaféens terrasse med den flotte rosen- og stenbedshave. Læg også mærke til det unikke hegn der omkranser terrassen. Jernhegnet er specielt designet til Bamsemuseet af Design Master Gitte Thorsen. 

Det er gratis at besøge haven i Bamsemuseets åbningstider. Det er ikke tilladt at indtage medbragt mad på museets område.