©  Foto:

Fary Lochan, whiskydestilleri nord for Billund

Prisvindende dansk whisky destilleri

Hos Fary Lochan er vi stolte af vores lille destilleri, der byder på oplevelser udover det sædvanlige. Under vores destilleri har vi gravet underjordiske gange, der snor sig gennem kælderen, som gemmer på whiskyfade, der indeholder noget af Danmarks mest unikke kvalitetswhisky.

VORES ENESTÅENDE WHISKY

Traditioner og brændenælder

Tilbage i 2009 startede Jens-Erik det, der i dag er blevet til vores familietradition. Når sæsonen kommer, hvor brændenælderne står på deres højeste, samles vi på tidlige morgener ved vores destilleri. Vi fordeler handsker og spande i mellem os, mens vi venter på, at morgendisen i Farres skov letter. Med store smil og gode fortællinger fra hverdagen bevæger vi os ud blandt træerne i skoven for at samle de grønne brændenælder. Traditionen skaber altid enestående øjeblikke – ikke kun for os – men også i den særlige smag du finder i vores whisky. Brændenælderne bruger vi til at ryge vores maltbyg over, og det er vi de eneste i verden, der gør. Derfor får du også mere end bare en whisky, når du køber whisky hos Fary Lochan.

Hos os finder du whisky, der starter samtaler rundt om bordet og tager dig tilbage til gåture i de danske skove. Du finder whisky, der varmer i den kolde vintertid, og du finder whisky, der med sine friske og syrlige noter er perfekt til dine aftener med vennerne på terrassen.