© Foto:
Flyspotterplads (Børn) - Lad børnene have en fantastisk oplevelse i Billund
Flyspotterplads for flyentusiaster og nysgerrige børn i Billund Lufthavn.
Udsigtspavillonen er placeret ved skovkanten lige vest for flyplatformen med udsigt til de parkerede fly og til landingsbanen. Der er monteret informationsskærme med ankomst- og afgangstider ligesom et udsnit af Flightradar viser fly på vej til og fra Billund Lufthavn. Skærmene vil også senere indeholde information om de forskellige flytyper, der betjener den internationale lufthavn.
Ligeledes er der anlagt en lille P-plads lige ved siden af - Der er fri adgang til pavillonen døgnet rundt!