©  Foto:

Gl. Ålbo camping – charmerende naturperle i vandkanten af Lillebælt

Gå en tur, se et marsvin, sejl i kajak, lej en båd, fang en fisk, tag dit dykkerudstyr med – mulighederne er mange – men vi garanterer ro og nærvær i naturskønne oplevelser

Gl. Ålbo camping er en lille hyggelig campingplads beliggende direkte ned til vandkanten af Naturpark Lillebælt. Nyd udsigten ud over bæltet, går en tur langs vandet eller i de nærtliggende Stenderup Skove. Se marsvinene boltre sig i bæltet, og måske du er heldig at spotte de store havørne der jager. Det er muligt at leje en båd for en dag – det om du ønsker at fiske, dykke eller udforske Lillebælts mange vige og bugter.

Som dykker på Gl. Ålbo kan du få fyldt din dykkerflaske, vaske dit udstyr og ikke mindst få en fantastik dykkeroplevelse lige uden for pladsen, hvor der hurtigt bliver dybt.

Om du ønsker at fiske ved Gl. Ålbo fra stranden eller fra en båd, så er mulighederne mange. Din fangst kan renses ved rensestationen, som befinder sig på stranden ud foran pladsen. Du er velkommen til at tage din båd med under dit ophold – ring og forhør dig ind ankomst.  

På Gl. Ålbo kan du leje forskellige typer hytter – luksushytter med toilet og bad op til 8 personer og standardhytter med the-køkken op til 4 personer.

Det er oplagt at tage sin cykel/MTB, kajak, SUP osv. med – der er garanti for skønne naturoplevelser.

Gl. Ålbo camping ligger ca. 15 km. fra Kolding og ca. 18 km fra Christiansfeld. Der er ca. 8 km. til det nærmeste supermarked.