©  Foto:

Grene Kirke - Smuk kirke tæt ved Billund

Grene Kirke, der ligger 2-3 km sydvest for Billund, er opført i 1891 til afløsning for en middelalderlig kirke, hvis kirkegård stadig eksisterer (ved sogneskellet til Hejnsvig). Kirken er nærmest bygget i rundbuestil, og våbenhus, skib, og kor er opført i en længe. Udvendig lægger man mærke til de fagdelte facader øverst med en flerleddet gesims. Gavlene, der oprindeligt havde murede kamme i fortsættelse af hjørnelisenerne prydes af stigende trappefriser.