©  Foto:

Houens Odde Kursus- og Oplevelsescenter i den smukke natur ved Kolding

Hold jeres møde i smuk natur og i et meget naturskønt område - Alle vores møde- og konferencelokaler kan udstyres med alle de elektroniske faciliteter, I har brug for.

På Houens Odde Kursus- og Oplevelsescenter har vi rum og rammer til større dagsarrangementer med deltagelse af op til 100 personer. Alle mødelokaler og konferencerum kan efter ønske udstyres med de elektroniske hjælpemidler, du og dine mødedeltagere har brug for. I alle bebyggelser er der fri adgang til trådløst internet.

På Stensgaarden kan vi huse op til 56 overnattende gæster fordelt på 16 lyse og venlige værelser. Huset rummer desuden en hyggelig spisesal og nogle af stedets bedste mødelokaler, bl.a. med biograf og lounge i kælderen. I de ældre og sagnomspundne Gilwellhytter, der nærmest ligger i vandkanten, kan du give dine mødedeltagere en meget anderledes kursusoplevelse. Gilwellhytterne kan huse op til 68 overnattende gæster fordelt på 24 værelser.