
Restaurant Nögen - Social dining i Kolding
Forventet åbning: 1 April i selve hovedteksten
Vores koncept er bygget op omkring en mission om at bekæmpe madspild – og det gør vi ved at forvandle råvarer, der ellers ville gå til spilde, til gastronomiske oplevelser. Vi arbejder med skæve grøntsager, bifangst, fejl-pakninger og alternative udskæringer af kød. Ud fra disse råvarer sammensætter vores dygtige køkken hver uge nye serveringer, der varierer alt efter, hvad vi får ind. Vores bartendere bidrager også til missionen ved at skabe cocktails, mocktails og juice af nedfaldne eller beskadigede frugter og grøntsager. Konceptet er social dining, hvilket betyder, at maden serveres som små delevenlige anretninger.
Gæsterne skal blot vælge mellem en af vores tre menuer, så sørger vi for resten.
- Halv Nögen: 7 retter fordelt på 2 snacks, 2 forretter, 2 hovedretter og 1 dessert.
- Hel Nögen: 10 retter med 3 snacks, 3 forretter, 3 hovedretter og 1 dessert. Perfekt til dem, der ønsker en dybere gastronomisk oplevelse.
- Fuld Nögen: 10 retter kombineret med en eksklusiv vinmenu med bundløse flasker og muligheden for ekstra portioner af jeres yndlingsretter.
Uanset hvad gæsterne vælger, kan de forvente en unik og bæredygtig spiseoplevelse, hvor både smag og omtanke går op i en højere enhed.