
Sammen om bæredygtig udvikling og markedsføring
i Destination Trekantområdet
Bæredygtig udvikling og markedsføring
Destination Trekantområdet er destinationsselskab for Billund, Fredericia, Kolding og Vejle kommuner. Vi samler kommuner, turismevirksomheder og øvrige aktører om at udvikle og markedsføre området som en attraktiv destination for både ferie- og erhvervsturisme.
Destination Trekantområdet blev officielt etableret i 2021 som et samarbejde mellem Billund, Kolding og Vejle kommuner. Fredericia Kommune blev en del af samarbejdet i oktober 2022.
Turisme med stor betydning for området
I 2025 havde Destination Trekantområdet 3.555.529 kommercielle overnatninger. Det er det næsthøjeste antal overnatninger i destinationens historie. Den samlede turismeomsætning i Destination Trekantområdet er foreløbigt opgjort til omkring 9 mia. kr., og turismen skaber anslået 8.186 arbejdspladser i området.
Turismen er samtidig fordelt over en stor del af året.
I 2025 lå 68 procent af destinationens overnatninger uden for højsæsonen i juli og august.
Det bidrager til aktivitet, arbejdspladser og investeringer året rundt.
Det arbejder vi for
Vores opgave er at understøtte vækst, udvikling og arbejdspladser i turismeerhvervet. Det gør vi gennem samarbejde, markedsføring, viden og udvikling af oplevelser og turismeprodukter på tværs af kommunegrænser.
Vi arbejder særligt med tre forretningsområder:
børnefamilier, voksne par og kulturturisme og erhvervs- og mødeturisme
Fire kommuner – én destination
Kommunerne, Billund, Fredericia, Kolding og Vejle, og turismeerhvervet rummer tilsammen internationale attraktioner, kultur- og naturoplevelser, stærke overnatningssteder og en betydelig erhvervs- og mødeturisme. Sammen arbejder vi for at styrke områdets synlighed og internationale tiltrækningskraft. Vi vil tiltrække flere danske og internationale gæster, udvikle attraktive oplevelser og produkter og skabe mere turisme uden for højsæsonen. Samtidig styrker vi samarbejdet mellem turismeaktører på tværs af området og arbejder for at forbedre turismeerhvervets muligheder for vækst og udvikling.
Kontakt Destination Trekantområdet
Åstvej 10 B, 7190 Billund - Danmark
info@tdto.dk
Kontakt os på: Tlf.: +45 88 44 08 50






