Hvad gør jer helt særlig
– hvorfor skal nogen vælge netop jer?
Til årets temadag stiller vi skarpt på det, der gør jer unikke – og på, hvordan I formidler netop dét, så det skaber genklang hos gæster, samarbejdspartnere og omverdenen. I en branche med mange stærke aktører og høje forventninger er det afgørende at kunne sælge sig selv på det, der adskiller jer fra andre: Hvad kan I, som ingen andre kan? Hvorfor skal man vælge netop jer?
På dagen får I mulighed for at styrke jeres fortælling og budskaber, skærpe jeres identitet – og arbejde aktivt med, hvordan I sætter ord på jeres særlige kvalitet og værdi. Der bliver desuden rig mulighed for sparring og videndeling med andre partnere i Destination Trekantområdet.
En dag med workshop, der giver mening
Julia Lahme – Etnolog, trendforsker, forfatter og direktør i eget kommunikations bureau, leder dagens kreative workshop, hvor I får værktøjer og konkrete øvelser til at finde ind til kernen i jeres fortælling. I skal ikke bare høre oplæg – I skal selv i spil.
Sammen folder vi på tværs jeres fortælling ud og giver den form og retning.
Det handler om at stå stærkt i sin egen historie. Det handler om at kunne svare klart på: Hvad gør os anderledes – og hvorfor skal nogen vælge os?
Netværk, teamwork og julehygge
Udover det faglige indhold byder dagen også på god mad, fællesskab og julehygge på historiske Haraldskær Sinatur Hotel, midt i smukke Vejle ådal.
Vi sørger for de perfekte, julede rammer, og mon ikke der også sniger sig en lille julet overraskelse ind?
Praktisk info
Tilmelding er kun for partnere i Destination Trekantområdet
Workshop er fra kl. 8.30 - 13.00 inklusiv frokost
Der kan deltage max 2 personer pr. virksomhed
Begge deltagere skal tilmeldes individuelt via formularen nedenfor.
Sidste frist for tilmelding: 21. November 2025.
Begrænset antal pladser: Vi forbeholder os retten til at lukke for tilmeldinger,
når pladserne er fyldt op. Så er du partner, så skynd dig at sikre dig en plads.
TILMELD DIG HER