Destination Trekantomraadet

Markedsafsøgning og tilbud på samlet opgave

JUTLAND COLLECTIVE

Hvalsafari
© Destination TrekantområdetFoto: Travis Lacy, Laban Stories

Markedsafsøgning

Kort om markedsafsøgningen

VisitHerning og Destination Trekantområdet indbyder leverandører til at afgive tilbud på at udvikle og producere Jutland Collectives samlede internationale salgs- og præsentationsunivers. Opgaven omfatter digital salgsplatform, content, produkt- og partnerskabsudvikling samt sales toolkit og fysiske mødematerialer.

Formålet er at gøre de to destinationer lettere at forstå, vælge og sælge for internationale mødeplanlæggere, agenter, DMC'er og corporate buyers. Resultatet skal kunne bruges konkret før, under og efter salgsdialog, messer og famtrips.

Indsatsen gennemføres med finansiering fra FL25-turismereserven via MeetDenmark, der er det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturismen i Danmark. MeetDenmarks formål er at udvikle og fremme dansk erhvervs- og mødeturisme, herunder at styrke den private og offentlige indsats for at tiltrække flere internationale møder, messer og kongresser til Danmark, med henblik på at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet og dansk erhvervsliv generelt.

Læs mere om foreningens virke og medlemmer her.

Jutland Collective er et samarbejde mellem VisitHerning og Destination Trekantområdet. De to destinationer skal præsenteres som komplementære dele af én indgang til møder i Central Jutland, med fokus på venues, kapacitet, tilgængelighed, lokale erhvervsstyrker, værtskab, oplevelser og dokumenterbare bæredygtige valg. 

 

Det fulde udbud ses her.