Brugervilkår
Brugervilkår for LEGOLAND® Billund Resort Be Happy Pass app’en
Be Happy Pas app’en (BHP app) leveres af Foreningen LEGOLAND Billund Resort, CVR: 35705791 (herefter FLBR) og er underlagt følgende vilkår og betingelser for brug.
1. Brug
Ved at bruge BHP app'en accepterer du disse vilkår og betingelser. FLBR forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser uden forudgående varsling eller annoncering. Det er dit ansvar regelmæssigt at gennemgå de offentliggjorte vilkår for at få besked om ændringer. Din fortsatte brug af app'en efter offentliggørelse af ændringer udgør din accept af den ændrede aftale.
2. Aldersbegrænsning
For at oprette en brugerprofil skal du være mindst 18 år gammel og sikre, at dine oplysninger er korrekte. Hvis FLBR opdager, at du er under 18 år, har FLBR ret til at slette din brugerprofil uden varsel.
3. Tilgængelighed
Selvom FLBR bestræber sig på at sikre, at BHP app'en, dens funktioner og dens informationer, normalt er tilgængelig 24 timer i døgnet, kan FLBR ikke holdes ansvarlig, hvis BHP app'en, den tilhørende tjeneste og/eller de heri værende informationer, af en eller anden grund er helt eller delvist utilgængelig. Adgang til BHP app'en og informationer og data kan suspenderes midlertidigt eller permanent uden varsel.
4. Tredjepartsindhold
BHP app'en indeholder materialer og informationer indsendt af tredjeparter. Tredjeparter er ansvarlige for at sikre, at materialer og informationer, der indsendes til inkludering i BHP app'en, overholder national og relevant udenlandsk lovgivning. FLBR indestår ikke for nøjagtigheden af dette materiale og fraskriver sig ethvert ansvar for fejl, udeladelser eller unøjagtigheder i materialet, fejltolkning og ethvert tab, skuffelse, forsømmelse eller skade forårsaget af tillid til informationer i BHP app'en eller enhver fejl eller påstået fejl i leveringen af de tjenester, der henvises til heri, eller i tilfælde af konkurs, likvidation eller ophør af handel med enhver virksomhed, person eller firma, der henvises til heri. Bekræftelse af nøjagtigheden og aktualiteten af informationerne bør søges hos de pågældende virksomheder og institutioner.
5. Nøjagtighed af informationer
FLBR, lokale partnere og anvendte indholdsleverandører, bestræber sig på at sikre, at informationerne i BHP app'en og den tilhørende tjeneste er korrekte, men der gives ingen garanti for nøjagtigheden. Hverken FLBR eller andre indholdsleverandører har ansvar for fejl eller udeladelser. Informationer i BHP app'en kan indeholde unøjagtigheder eller typografiske fejl, ligesom informationerne kan ændres eller opdateres uden varsel.
BHP app'en udgør ikke et tilbud eller en kontrakt, men kan indeholde links til andre websteder, der kan indeholde tilbud eller kontrakter. Pris og tilgængelighed af informationer kan ændres uden varsel.
6. Notifikationer og push beskeder
Når du bruger BHP app´en, kan du vælge at modtage push beskeder. Denne service er valgfri, men for at få den fulde oplevelse af BHP app’en anbefales det at acceptere dette. Du kan ændre dine indstillinger løbende på din smartphone. Du vil modtage push beskeder fra de oplevelser, du vælger at følge, samt fra FLBR med nyttig viden og tilbud.
7. Lokationsbestemt Indhold
Ved installation af BHP app'en accepterer du at modtage lokationsbestemt indhold fra vores samarbejdspartnere, når du befinder dig på en given lokation. Dette indhold kan være information om lokationen, seværdigheder i nærheden, tilbud fra samarbejdspartnere eller andet relevant indhold. Lokationsbestemt indhold kan fravælges ved at slå funktionen fra i BHP app'ens indstillinger eller ved at fravælge push-beskeder i telefonens indstillinger.
8. Links til andre websteder
BHP app’en indeholder links til andre hjemmesider, som ikke drives af FLBR. FLBR påtager sig intet ansvar for indholdet i, eller vilkårene for brugen af, af noget websted, som der findes et hypertekstlink til fra BHP app’en. De linkede websteder er ikke under FLBR´s kontrol, og FLBR er ikke ansvarlig for indholdet af nogen af de linkede websteder eller noget link indeholdt i et linket websted eller nogen ændringer eller opdateringer til sådanne websteder. Sådanne links leveres for din bekvemmelighed uden nogen garanti for de informationer, der indgår heri. Dette inkluderer også links til uafhængige lokale partnere. Lokale partnere har mulighed for og ret til at foretage deres egne justeringer på deres websteder.
9. Forkert eller stødende materiale
Hvis du som bruger oplever, at seværdigheder, forlystelser, aktiviteter, event m.m. ikke lever op til beskrivelsen i BHP app’en, bedes du kontakte info@legoland.dk. FLBR vil derefter vurdere, om indholdet skal ændres eller fjernes.
10. Ansvarsbegrænsning
FLBR er ikke ansvarlig for nogen skader der opstår fra brugen af BHP app’en, eller for skade der er forårsaget fra forkerte, unøjagtige eller ufuldstændige informationer eller materiale indeholdt i BHP app’en.
FLBR er ikke ansvarlig for skader, der opstår ved enhver handling eller beslutning, der er truffet som følge af brugen af BHP app’en eller de her i værende informationer eller materialer.
FLBR er ikke ansvarlig for tab som følge af unøjagtigheder eller ufuldstændighed eller for tab som følge af problemer forårsaget af eller iboende ved formidling af informationer via BHP app’en
FLBR er ikke ansvarlig for skader eller tab som følge af adgang til, eller manglende evne til at få adgang til, BHP app’en og de heri indeholdte informationer
FLBR er således ikke erstatningsansvarlig for direkte, indirekte eller hændeligt tab eller følgeskader, herunder, men ikke begrænset til, erstatning for mistet indtjening, goodwill, brug, data eller andet immaterielt tab der pådrages af brugerne eller en tredjepart, i eller uden for kontrakt, der skyldes deres adgang til eller enhver brug af BHP app’en og de heri værende informationer.
11. Ugyldige vilkår
Hvis et vilkår bliver ugyldigt, påvirker det ikke gyldigheden af de øvrige vilkår.
12. Lovvalg og værneting
Dansk ret gælder for disse vilkår og betingelser, og enhver tvist behandles ved Retten i Kolding som første instans.