Traditionelt julemarked på Koldinghus
Fra den 5. til 7. december byder Koldinghus velkommen til sit traditionsrige julemarked. Med dufte af gran, klingende juletoner og boder, der bugner af kunsthåndværk og lokale delikatesser, er det julestemning i historiske rammer for hele familien.
Når Koldinghus åbner portene til sit julemarked, træder du ind i et sanseunivers fyldt med julens glæder. Udenfor slottet, i slotsgården og inde i de smukke sale findes boder, der byder på alt fra pynt og kunsthåndværk til smykker, varmt tøj og naturlige plejeprodukter – alle med et håndlavet og personligt præg. Nyd duften af gran og julemusik, og tag del i familievenlige workshops eller varme dig ved en kop gløgg og æbleskiver. Derudover er der mulighed for at snuppe en snak med udstillerne og høre historien bag deres håndværk. Entré koster 70 kr., men er gratis for årskortholdere og alle under 18 år. Og bliv endelig på slottet, så længe der er åbent – du må blive til markedet lukker.
Praktisk info
Fredag 5. december kl. 9.30-16.30
Lørdag 6. december kl. 9.30-16.30
Søndag 7. december kl. 9.30-16
Entre: 70 kr. - Det er gratis for årskortholdere og alle under 18 år