©  Foto:

Fredericia: Den religiøse fristad (Kan tro flytte bjerge?)

Fredericia er grundlagt som en fæstningsby i 1650. Og placeringen gav god mening militært.

Placeringen ude på en odde gjorde, at man kunne befæste og beskytte byen med relativt få kilometers voldanlæg. Samtidig kunne man forsyne byen og fæstningen med både mad og tropper fra søsiden.

Desværre havde man ikke lige tænkt over, hvor indbyggerne skulle komme fra. Store dele af området bag voldene var sump. Og opland var der ikke meget af. Kun nogle små landsbyer: Hybo, Hannerup og Ullerup. Her boede tilsammen 47 familier, som kongen flyttede inden for voldene med et pennestrøg. Det kan lyde som et voldsomt overgreb, og det var givetvis ikke populært, at bønderne nu skulle bo inden for voldene og dyrke deres marker udenfor. Men de var fæstebønder og ejede således ikke jorden selv. Desuden var kongens ord lov. Så han fik sin vilje.

Kongen havde store planer med Fredericia. Byen skulle vise verden hans rigdom og magt. Blandt andet var planen, at Fredericia skulle være en kanalby som Venedig, så man kunne sejle op til byens store pladser.

Derfor var 47 familier fra bondestanden slet ikke nok til at skabe den levende by, kongen så for sig. Og for at tiltrække tilflyttere gav kongen byen en række særlige privilegier. Blandt andet skattefrihed, gratis byggegrunde, straffrihed for kriminelle, asylret, toldfrihed og tålt ophold for en række religioner.

Ved at placere fæstningsbyen på en odde skal voldanlægget kun dække 120° af en cirkel for at beskytte byen, men manglende opland og store sumpområder i den sydlige del af de 103 ha, som lå inden for voldene, gav problemer med at tiltrække nok indbyggere til byen

Fristaden Fredericia

Religion var ikke noget, man tog let på i 1600-tallet. Den danske stat stod hårdt på den lutherske tro som landets religiøse grundlag. Men i Fredericia gav kongen i 1672 og 1684 tilladelse til, at andre kristne trosretninger og jøderne kunne bo og arbejde i byen. Nyheden om den religiøse fristad spredte sig blandt de mange trossamfund, der var under pres i Europa. Ikke mindst huguenotterne – de reformerte – som blandt andet kom fra områder i Frankrig og Belgien, hvor protestanter blev hårdhændet forfulgt og undertrykt. Også jøder og katolikker kom til Fredericia for at få fred til at dyrke deres tro.

Der var ikke tale om religionsfrihed. Den evangelisk-lutherske tro var øverst i hierarkiet. Og de øvrige trossamfund måtte ikke missionere i byen. Og hvis man trådte ved siden af reglerne for fristadens religiøse rammer, faldt hammeren. Det skete fx i 1726, hvor sønnen til en jødisk rabbiner, Moses Cohn, fik et barn med Catharina Hansdatter. Barnet blev i sagens natur født uden for ægteskab. Og staffen var hård. Moses blev straffet med et års slavearbejde i jern og herefter landsforvist. Den kristne Catharina blev kagstrøget – det vil sige bundet til en pæl på torvet og pisket. Herefter blev hun jaget ud af byen.

Tobakken blev et nyt erhverv

Fredericias nye indbyggere havde nye afgrøder med til egnen, blandt andet kartofler og tobaksplanter. Især tobaksplanterne havde kongelig interesse, da det var dyrt at importere tobak fra Preussen. Kong Frederik IV gjorde en indsats for at tiltrække tobaksavlere. Og allerede i 1722 kunne Fredericia frembringe en anseelig produktion, og i over 200 år var tobak det vigtigste erhverv i byen. Du kan se mere om tobaksproduktionen på Bymuseet i Fredericia.

Mange kirker uden tårne

I den religiøse fristad finder du mange kirke. Trinitatis og Sct. Michaelis Kirke hører til blandt de lutherske kirker. Den Reformerte Kirke, hvor huguenotterne holdt til. Og Sct. Knuds Kirke er katolsk. Desuden har vi en jødisk begravelsesplads.

Også her spiller fæstningsbyen ind. For kirkerne har ingen tårne. Der skulle ikke være nogle høje bygninger, fjenden kunne tage sigte efter under en belejring. Dog har den katolske kirke et tårn, der blev opført efter, at fæstningens militær betydning var udspillet.

Kom, se og tag del i gådejagten

Tro kan flytte bjerge. Og mennesker. Det viser den fascinerende historie om Fredericias tilblivelse. Oplev udstillingen i bymuseet og tag på gådejagt rundt i Fredericias gader og se om du kan finde nogle af byens religiøse hemmeligheder. I gådejagten skal du hjælpe ånden fra det barn, som Moses og Catharina fik, ved at løse en række opgaver gennem byen.