Fredericia: Fra belejring til hæder og fest

Dag for dag udbyggede fjenden deres forsvarsstillinger, så et evt. udfald fra fæstningen blev vanskeligere og vanskeligere. Indimellem bombarderede slesvig-holstenerne byen. Forsyningerne var små. Og dagsrationen var ensformig. Hør selv:

Den menige soldats dagsration

”Hver dag fik vi 1 ½ pund* brød eller 1 pund tørre beskøjter. ½ pund saltet eller røget kød eller flæsk eller 20 lod** oksekød. 2/3 pægl*** kogeærter eller ¾ pægl byggryn. 1 ½ lod salt. Og så ½ pægl brændevin. ½ pægl. Det er knap nok til en hul tand”.

*1 pund = 500 g.
**1 lod = 15,63 g.
***1 pægl = 0,24 l

Udover disse naturalier fik soldaterne også 10 skilling i rede penge om dagen. Dem kunne han bruge til at forsøde livet med ved at købe yderligere mad- og drikkevarer hos de omrejsende marketendere, der fulgte med hæren rundt. Hvis han ville have lidt ost til sit brød, så kostede det 5-8 skilling pundet. Skulle der mere brændevin til, var det inden for rækkevidde. For en pot brændevin (0,966 l) kostede mellem 8-13 skilling*

*Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989)

Men den 6. juli 1849 skete der noget.

I natten klam og kold

Den militære logik regnede med, at du som angribende part skulle bruge tre gange så mange soldater, som modstanderen havde at forsvare sig med. Og selv om det i nætterne optil den 6. juli lykkedes at overføre store troppestyrke fra Fyn til Fredericia i ly af mørket, så kunne de danske generaler kun mønstre ca. 19.000 mand – ca. det halve af det, man regnede med, skulle til. Generalerne måtte tænke sig godt om. Det gjorde de så. De gik til angreb om natten.

Udfaldet startede kl. 1 om natten. Det var uhørt. Krig foregik dengang om dagen. Men anført af General Rye sneg de første tropper sig ud mod nord midt om natten. Og snart myldrede det frem med danske tropper mod de overraskede slesvig-holstenske soldater. Slaget tog ca. 3 timer. Danskerne sejrede. Og betydningen af sejren var stor. Både for danskerne, som efter slaget følte sig uovervindelige. Men også for modstanderne, idet slaget fik Preussen til at trække sig ud af krigen.

Sejren gav genlyd ud i Europa. Hverken i Tyskland eller England troede de på, at historien var sand. De mente, at ingen kunne få så mange tropper over sundet i den fart, uden at modparten for alvor opdagede noget.

Vi har fejret dagen lige siden.

Soldaterne kom tilbage til varm øl og sødsuppe

Da soldaterne kom tilbage til Fredericia efter slaget, stod byen på den anden ende. Aage Bremerholm fortæller om hjemkomsten i en erindringsbog:

”Kvinderne blev sat til at lave Mad i store Mængder, og Duften af Havresuppe og Sødsuppe, af varmt Øl og Kaffe bølgede gennem Gange og Korridorer og lod En ane, at der var noget særligt på Færde.

Med de store Købmænd - Ahlmann, Brøchner, Hassing, Kragh, Seidelin o. fl. - i Spidsen stod man så parat til med alskens godt at modtage vore Soldater, der alle led af en voldsom Sult, som yderlig forøgede Smerterne og Trætheden.

Der blev skænket Brændevin og dampende Øl op af de store Spande, som med Forudseenhed var opstillede langs Gaderne oppe ved Prinsens Port, og Gryn- og Havresuppen tilligemed Bjerge af Smørrebrød forsvandt med forbavsende Hast gennem de umættelige Munde.”

6. juli-festerne

Allerede året efter udfaldet afholdt man den første 6. juli-højtidelighed. Der blev lagt blomster på de stadig friske krigergrave. I 1851 blev der arrangeret en æresfest i Fuglsang Skoven samt processioner og ceremonier i kirkerne, ved gravene og i byen. Det er startskuddet til de 5.-6. juli-fester, som blev holdt i hele landet de næste 50 år, og som Fredericia stadig holder med store traditioner og kanonild. 6. juli 1858 blev statuen af Den Tapre Landsoldat afsløret. Og den er siden blevet et naturligt omdrejningspunkt i begivenhederne.

Hvilken rom-general er du?

Når du kommer til Fredericia, kan du få en helt speciel rom med i din kurv, så du kan smage på historien, når du kommer hjem.