Fredericia Svømmehal og Badeland
Sjov, leg og velvære for hele familien i Fredericia svømmehal og tropiske badeland.
OBS: Fredericias indendørs tropiske badeland åbner igen den 10. oktober kl. 14. Det er fortsat muligt at besøge svømmehallen.
Fredericia Svømmehal og Badeland
Fredericia svømmehal består af fine omklædningsfaciliteter og tre bassiner:
- Et stort 25 meters træningsbassin med en vanddybde på 2,10 meter
- Et lav-bassin med en vanddybde på 0,90 meter
- Et springbassin med udspring fra 1, 3 og 5 meter vipper, med en dybde på 4,10 meter.
Der holdes en vandtemperatur på 26 grader i svømmehallen. Se priser her.
Fredericia Badeland (pt. lukket grundet renovering)
Du kan tilkøbe adgang til badelandet, når du besøger Fredericia Svømmehal.
I badelandet er dybden fra 0,80 til 1,2 meter. Her venter der mange sjove aktiviteter, f.eks.:
- 59 meter lang vandrutsjebane
- 10 meter bred vandrutsjebane
- Børnerutsjebane
- Lufttemperatur på 32 grader
- Vandtemperatur på 31 grader
- Modstrømskanal
- Mammutbruser
- 2 spabade
- Vandfald
Sauna og dampbad
I Fredericia badeland har du ligeledes mulighed for at benytte biosauna og dampbad.
Mad og drikke
Mellem svømmehallen og badelandet ligger badelandscaféen, hvor der er mulighed for at købe mad og forfriskninger i løbet af dagen. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.
Handicapvenlige forhold
I Fredericia svømmehal og badeland er der gode handicapfaciliteter. Der er handicaplift med adgang til bassiner og spa. Desuden er der et stort handicap- og babyvenligt varmtvandsafsnit med en temperatur på 34 grader. Læs mere om deres handicapfaciliteter her.
Har du glemt noget?
Er uheldet ude og du mangler noget til badeturen, så kan du i receptionen i Fredericia Svømmehal og badeland købe: badebleer, badetøj, svømmebriller, badehætter, ørepropper, næseklemmer og badevinger.
Du kan desuden leje: badehåndklæder og badetøj
Læs om priser og dine muligheder her