©  Foto:

Fredericia: Vi bygger en by, hvor ingen by burde ligge

Som Christiansfeld blev Fredericia bygget på en bar mark. Et øde sted hvor ingen by burde bygges. Området gav dog god mening militært.

Efter at Jylland havde været besat, plyndret og afbrændt i perioden fra 1626-29 og igen i 1643-45 stod det klart, at Jylland havde brug for et forsvar med blandet andet en stærk fæstning. Og området ved Bersodde var ideelt. Også selv om store dele var urørt sump. Odden lå med vand til to sider. Derfor kunne militæret med relativt få kilometers voldanlæg befæste byen og samtidig få forsyninger og tropper ind og ud af fæstningen via søvejen.

Kong Frederik III satte gang i anlægsarbejdet i 1650. Planerne var store. Stilen trak på tidens tanker, hvor renæssancen var ved at klinge af for at give plads til barokken. Her stod kongen lysende i centrum for en svulmende og monumental iscenesættelse. De første planer var gennemsyret af pral, magt og vælde. Byen skulle have havn og kanaler, så varer, forsyninger og tropper kunne sejles helt ind i centrum af fæstningen. Byen skulle rumme både Kongen og Dronningens Plads, slotsholm og et kongeligt slot, samt børs og flere andre prestigebyggerier.

De vilde planer for byggeriet, kanaler m.v. blev dog aldrig realiseret. Men fæstningen blev anlagt med matematisk præcision og lange lige gader.

Det tog år at bygge voldanlægget, også selv om arbejdsstyrken var på 5.000 mand. Men inden de var helt færdige med voldene, så var svenskerne over os igen. Fæstningen blev indtaget via en halvfærdig del af volden, og byen blev raseret. Så da svenskerne trak sig tilbage i 1660, begyndte man forfra med at opbygge voldanlægget.

En by befolket af soldater, gavtyve, mordere og troende fra hele Europa

På den tid var tanken, at en fæstning skulle have en by som grundlag for at fungere – handel og håndværk skulle levere råvarer, fødevarer og manufakturvarer – borgerne kom med arbejdskraft og skaffede indkvartering af soldaterne – og kunne også bidrage som en reservestyrke gennem borgervæbning. Men ingen ville bo der. Hvad gjorde man så? Kongen tvangsnedlagde de nærmeste landsbyer og flyttede folkene til byen. Det var ikke nok. Så gav kongen byen særprivilegier som fx gratis grund at bygge på, tillægsjord uden for byen og 10 års skattefrihed. En stund overvejede kongemagten at nedlægge Kolding og Vejle og flytte borgerne til Fredericia. Det opgav man dog og lod i stedet kriminelle bosætte sig i byen ved at give dem asylret. Det tiltrak skyldnere og drabsmænd. Desuden fik forskellige trosretninger religionsfrihed inden for byens volde – hvilket huguenotter, katolikker, jøder og takkede ja til. Og den mangfoldighed satte sit præg på byen langt op i 1900-tallet.

Besejret, belejret, forladt

Tre gange var fæstningen involveret direkte i krig.

  • I 1657, hvor svenskeren brugte en halvfærdig vold som bagdør til et flankeangreb og vandt.
  • I første slesvigske krig, hvor fæstningen modstod en to måneders lang belejring. Her giv de danske generaler mod herskende konventionel militær logik. De gjorde udfald om den 6. juli kl. et om natten, angreb de overraskede slesvig-holstenske tropper og vandt – selv om de kun var omkring halvdelen af det antal soldater, som man mente skulle til for at slå modstanderen.
  • Endelig var fæstningen belejret igen under anden slesvigske krig, men blev rømmet efter nederlaget ved Dybbøl til den preussiske hær.

Eftermælet

Efter krigen i 1864 mistede fæstningen hurtigt sin militære betydning. Og i 1909 afskrev militæret fæstningen. Heldigvis købte Fredericia By fæstningsanlægget allerede i 1914. Og allerede i 1917 blev anlægget fredet. Og dermed sikrede eftertiden sig et af Europas bedst bevarede fæstningsanlæg, der i dag ligger som en grøn cirkel rundt om bykernen. Her kan du nyde historien og naturen via over 18 km grønne stier.

Du kan også få historien i ørene i form at en podwalk: Voldens Vidner – find den på appen Useeum – eller prøv podcasten ’Fredericia by og fæstning’, som i 12 korte afsnit fortæller om fæstningen og byens historie. Den er gratis, og du finder den der, hvor du normalt finder podcasts. Du vælger selv, om du vil høre ’Voldens Vidner’ eller ’Fredericia by og fæstning på dansk eller engelsk.