Destination Trekantomraadet

Infohus Lillebælt

Besøg Infohus Lillebælt ved Hyby Strand i Fredericia. Lær om naturen og dyrelivet i Lillebælt, og lån gratis grej til at udforske stranden og livet under vandet.

Naturcenter Lundingsvej
Ture på egen hånd
Foto: Dannesboe Fotografi
Naturcenter Lundingsvej
Foto: Dannesboe Fotografi

Infohus Lillebælt - naturoplevelser for hele familien

Infohus Lillebælt er et informationspunkt, hvor du kan blive klogere på Lillebælts særlige natur. Infohuset ligger på Lundingsvej ved Hyby Strand, lige ud til Lillebælt og gemmer på aktiviteter for store og små.

Infohuset har åbent året rundt og ligger lige ned til stranden og vandet.

Lær om naturen i omkring Lillebælt

Inde i Infohus Lillebælt finder du masser af information om naturen og dyrelivet omkring Fredericia og Lillebælt. Bliv klogere på arterne i og ved havet, deres levesteder og de fossiler, du kan være heldig at finde langs kysten. Du kan også finde information om Fredericias strande med Blå Flag, friluftskort og de mange naturoplevelser i Naturpark Lillebælt og Marin Naturnationalpark Lillebælt.

Her kan du blandt andet læse mere om de fisk, der lever i Lillebælt, og marsvinet – Lillebælts helt egen lille hval. Du kan også lære mere om livet på stranden og Fredericias andre strande.

Undersøg stranden med grej fra grejbanken ved Infohus Lillebælt

I Infohus Lillebælt finder du også en stor grejbank, så du kan låne fra, når du besøger infohuset.

Lån waders, strygenet, krabbefiskestænger og meget mere!

I grejbanken finder du både redskaber til naturundersøgelser som små forstørrelsesglas og undervandskikkerter samt krabbefiskestænger og waders og strygenet til at fange rejer med. De mindste kan også låne legetøj, som kan leges med i strandsandet.

Alt grej i grejbanken er gratis at låne, men husk at aflevere det lånte grej tilbage, så de næste også kan udforske naturen.

Offentligt toilet og udendørsbruser til din strandtur

Ved Infohus Lillebælt ligger også et offentligt toilet og en udendørsbruser, så du kan få skyllet saltvandet af kroppen efter en dukkert i Lillebælt eller sandet af tæerne efter en lang dag på stranden.

Information om Infohus Lillebælt

Åbningstider: Infohus Lillebælt har åbent fra 8-20 hver dag hele året rundt.

Gratis adgang: Det er gratis at besøge Infohus Lillebælt, ligesom det også er gratis at låne grej i grejbanken.

Husk at aflevere grejet tilbage, rydde op og smide eventuelt skrald ud, når du forlader infohuset.

Toiletfaciliteter og badeforhold: Ved infohuset findes et offentligt toilet og en udendørs bruser.

Ny naturlegeplads og nyt infohus

Infohus Lillebælt er en del af et større fornyelsesprojekt, der udover åbningen af det nye naturcenter også indebærer en helt ny naturlegeplads ved siden af infohuset. Naturlegepladsen har et maritimt tema, som passer til naturen ved Lillebælt.

Hyby Strand: Naturstrand med blå flag

Infohus Lillebælt ligger ved Hyby Strand, en af Fredericias skønne naturstrande med blå flag. Her får du både skøn natur og gode badeforhold.

Infohuset ligger desuden lige ud til Strandstien som løber hele vejen langs Hyby Strand til Østerstrand og ind til Kanalbyen.

Du kan læse mere om Strandstien her!

En del af Naturpark Lillebælt og Marin Naturnationalpark Lillebælt

Infohus Lillebælt ligger ved Hyby Strand, som er en del af Naturpark Lillebælt og Marin Naturnationalpark Lillebælt. Her er der fokus på at beskytte og formidle Lillebælts særlige havnatur og det rige dyreliv.

Bliv klogere på Naturpark Lillebælt og dens mange oplevelser her!

Se, hvad andre deler på Instagram

#naturparklillebælt #visitfredericia

Læs mere

Find vej

Lundingsvej 21

7000 Fredericia

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Destination Trekantområdet – VisitFredericiainfo@visitfredericia.dk

Måske også interessant for dig: