©  Foto:

Jelling: Fra udkantsområde til supermagt på tre generationer

Turen, Det planlagte liv – og virkeligheden, fører dig forbi en magtdemonstration af dimensioner. En vi næppe helt kan leve os ind i.

Monumenter af gigantisk karakter

Monumentet kostede titusindvis af mandetimer, men var kun i brug i få år. Harald fik også bygget Ravningbroen, der dengang var Nordeuropas længste bro, og opførte ringborge fordelt ud over landet. Men byggerierne fik ikke lov til at stå længe. Den enorme palisade omkring monument pladsen blev brændt ned inden år 1000. Ravningbroen aldrig blev repareret. Og ringborgene blev forladt kort tid efter Harald Blåtands død i 986/987.

Det kan virke som et meget stort spild af blod, sved og tårer. Og for at finde meningen, må vi kigge ud på den storpolitiske scene i Europa i sidste halvdel af 900-tallet.

Den store nabo mod syd

Lige syd for den danske skanse mod syd, Dannevirke, og handelsbyen Hedeby havde den tyske kejser Otto d. 1. magten i et imperium, der strakte sig fra den danske grænse mod nord og helt ned syd for Rom. I 962 udråbte paven ham til kejser af det Hellige Romerske Imperium Den Tyske Nation. Herefter får Otto tilnavnet Frelseren, da han med pavens velsignelse kristnede store dele af det Europa, som endnu ikke var omvendt. Ofte med brug af magt.

Haralds far, Gorm den Gamle, afviste stivnakket tilnærmelser fra kontinentet. Men Harald så det politiske, militære og religiøse pres, der rejste sig udefra, og for at stå mod de voldsomme kræfter indførte Harald store forandringer i det danske samfund. De indebar både en centralisering af magten og en frivillig overgang til kristendommen.

Ved at kristne Danmark fjernede Harald Ottos undskyldning for at invadere landet. Samtidig blev samhandlen med kontinentet nemmere. Og med kirkens hjælp blev landet langt bedre organiseret.

Et prestigeprojekt af store dimensioner

Monument pladsen i Jelling er rekordernes plads. Den er det største bygningsanlæg, vi kender fra vikingetiden. Og rummer både verdens største runesten og den største skibssætning. Alligevel har anlægget ingen militær betydning. Det er et prestigeprojekt, som skal vise kongens magt. Her indrammede Harald sine bedrifter i en magtsymbolik, hvor matematik og geometri bærer præg af kristen tankegang. Jelling blev stedet, hvor Harald viste sin magt.

Den korte levetid for Haralds bygningsværker skyldes efter alt at dømme, at den politiske situation i Europa forandrede sig betydeligt i løbet af 980’erne. Det tysk-romerske kejserrige mistede pusten. Samtidig fik Haralds søn, Sven Tveskæg, styrket sin magtposition og satte sig op mod faderen i et opgør, som kostede Harald livet.

En dominerende position i Europa

Den svækkede trussel fra syd frigjorde styrker, der kunne indsættes andre steder. Og Sven rettede sit fokus mod de øvrige nordiske lande og ikke mindst England. Udviklingen fjernede ringborgenes militære betydning, mens Haralds symbolbyggeri omkring monumentpladsen blev brændt af. Muligvis for at udslette mindet om Harald.

Haralds store planer holdt vand, så længe han var i live. Men byggeriet blev destrueret eller negligeret og gik i glemmebogen. Harald Blåtands indsats var dog så betydningsfuld, at han forandrede det politiske billede i hele Europa. Danmark gik fra at være et lovløst udkantsland til et kristent kongerige og en del af det europæiske fællesskab. Sammen med Sven Tveskægs ekspansionsiver og Knud den Stores politiske evner voksede rigets magt til en dominerende position i Europa. På bare tre generationer påvirkede de danske konger den storpolitiske udvikling flere hundrede år frem.