©  Foto:

Jelling: Han kristnede danerne og byggede fremtidens centralmagt (Kan tro flytte bjerge?)

Vikingernes tro var knyttet til en verden befolket af væsner, halvguder og afdøde mennesker. Det var også en rummelig verden.

Derfor inviterede vikingerne den nye kristne Gud, Hvide krist, indenfor som endnu en gud, der kunne supplere Odin, Thor, Frej, Freja og alle de andre i rækken. Vikingerne var pragmatikere. På handelstogter sydpå lod de sig ofte døbe eller i hvert fald primsigne, hvormed de fik en slags prospect-status uden at omvende sig 100%. Det var godt – og sommetider nødvendigt – for at få gang i handelen.

Overgangen til kristendom blev derfor lang. Da Harald Blåtand omkring 965 lod sig døbe, havde der været kristne i landet i lang tid.

Det var nu nok storpolitik mere end den personlige tro, der var afgørende for trosskiftet. Harald Blåtand forsøgte at holde det tysk-romerske kejserrige stangen. Som døbt blev Harald kristen ligesom den tyske kejser, som dermed fik sværere ved at gå i krig med nordboerne. De var jo ikke længere simple hedninge.

Haralds nye tro flyttede ikke bare udenrigspolitiske bjerge. Også internt i riget fik trosskiftet store konsekvenser. Med omvendelsen fik vi plantet spiren til en tredje magtpolitisk instans tæt på magtens centrum – nemlig kirken med dens biskopper, klostervæsen, jordbesiddelser og et udstrakt vidensmonopol. De kom med skriften og gjorde det muligt at opbygge en centralmagt i landet omkring kongen. Og deres indtog medførte store ændringer. Både i vores magtstruktur og vores byggeskikke. Allerede 100 år efter Harald Blåtand blev de første stenkirker bygget, og blot få hundrede år efter Haralds imponerende trækonstruktioner byggede vi domkirker i munkesten.

Få hele historien om Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og vikingerne. Se Haralds enorme fæstningsområde, der er så enestående, at det er kåret som Unesco Verdensarv. Kom og lev dig ind i historien om de nordiske vikinger.

Historien om Harald og Bluetooth

Harald Blåtand var en god forhandler og forstod at forene forskellige parter, så de kunne handle sammen. Han forenede Danmark, Norge og dele af Sverige. Derfor blev Intel, Ericsson, Nokia og Toshiba enige om at bruge Haralds efternavn til deres fælles standard for trådløs overførsel mellem forskellige enheder, Bluetooth. Og logoet er sammensat af de to runer for H og B.