©  Foto:

Jelling: Vikingerne har givetvis holdt fest – vi ved bare ikke helt hvordan (Smag på historien)

Fundet af dyreknogler og knuste drikkeglas fx i resterne af en stor vikingehal viser, at der er blevet holdt store festmåltider i vikingetiden.

Men de kilder, vi har, er nedskrevet et par hundrede år efter begivenhederne har fundet sted. Og er farvet af et kristnet blik på verden; hvilket måske forstørret vildskaben i beretningen.

Vi har alene skriftlige kilder på de allervigtigste begivenheder. Som fx da Harald blev konge over hele Danmark og kristnede indbyggerne. Den begivenhed mente Harald, at eftertiden skulle høre om.

Et Instagram-moment på ti tons

Budskabet måtte hugges i sten. Og på den store Jellingsten står: "Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne".

Stenen vejer ti tons. Og man kan godt se, at det er lidt omstændigt at notere alle sine opskrifter ned ved at riste runer på en sten. Men vi ved noget om festerne alligevel. Og dagligdagen.

Vikingernes blót

Det var vigtigt for vikingerne at stå sig godt med de kræfter, som findes i naturen og med guderne. Derfor blótede vikingerne. Det var en slags gaveudveksling, hvor vikingerne ofrede til guderne, for at guderne så skulle give noget tilbage. De skulle sikre bedre vejr, større høst eller fremgang på slagmarken.

Vi tror, at der var en række faste blót fordelt hen over året. Hvis der så opstod en akut krise, så de havde brug for lidt mere hjælp fra guderne, så holdt de en ekstra blót.

Vi har en skriftlig kilde, araberen al-Tartuchi, som så, hvordan vikingerne i Hedeby fejrede vintersolhvervet:

De fejrer en fest, hvor alle kommer for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdplads pæle og sætter offerdyret derpå. Det er for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære.

Arkæologerne har udgravet flere storgårde med tilknyttede kultbygninger og offerområder lige i nærheden. Her samledes bønder og godtfolk fra hele egnen ved bestemte lejligheder for at ære guderne med et stor blót.

Vi finder en beskrivelse af en blót i Hakon den Godes saga. Heri fortæller Snorre Sturlasson, at det var skik og brug, at egnens bønder kom til templet for at ofre. Alle havde mad med til festen. Der blev ofret mange slags dyr, især heste. Blodet fra offerdyrene blev samlet i skåle og siden stænket på altre, vægge og deltagere.

Kødet fra dyrene blev tilberedt og spist som festmåltid. Flydte ølbægre blev båret rundt om ilden – og både kød og øl blev viet af stormanden.

Så skålede man. Først til Odins ære – for kongen og sejren – så for Njord og Frej – for gode år og fred – dernæst tømte mange bragebæferet – for et personligt løfte om store bedrifter. Til sidst skålede man for de frænder, der hvilede i gravhøjene.

Vikingerne gik ikke af vejen for en god fest. Somme tider gik det galt. Selv for Odin som i heltekvadet Eddaen sidder og funderer over, hvad der gik galt under gildet hos Fjalar:

Drukken jeg blev,
altfor drukken
hos den vise Fjalar.
Bedst er ved Øl,
at atter man får
Sind og Sandser tilbage.

Odin, ifølge heltekvadet Edda.

I sagaerne kan vi også læse om vikinger, der drikker jul – eller jól, som det hed på den tid. I den tidlige kristendom forsøgte kirken at få rebrandet den store vinterfest, så den kom til at hedde Kristmesse. Det lykkedes i England. Men så langt gik vi ikke i Norden. Vikingerne ville drikke jul. Basta.

Vikingernes mad

Udgravningerne viser, at grise og køer var de vigtigste kilder til kød. De spiste også meget fisk, hvor alt fra østers over hval til tyndlæbet multe kom på bordet. Sild var nok den mest populære fisk – alene på grund af tilgængelighed.

I det hele taget rådede vikingekokkens Haut Cuisine over råvarer i en mængde og variation, der kan gøre nutidens nynordiske kokke misundelige på det gammelnordiske køkken. Og fine kokke havde Harald i sit følge, når han rejste rundt for at vedligeholde sin magtbase i landet.

Kom forbi museumsbutikken og køb en flaske mjød med hjem. Vi har 7-8 forskellige mjød i butikken. De kan nærmest sammenlignes med hedvine. De smager forskelligt. Tal med personalet og få en mjød med hjem, når du skal smage på historien. Det har været svært at skaffe så meget honning i sin tid. Derfor var mjød en luksusvare. Som den er i dag. Men lidt luksus skal der nu også være plads til.

 

Opskrift på svin i øl

Venligst udlånt af Ribe Vikingecenter

Vikingerne elskede svin. De spiste i hvert fald meget af den. Og drømte om uendelige mængder af kød fra svin. Fx i Valhal, hvor galten Særimner bor og er kilde til rigeligt frisk flæsk. Særimner bliver kogt hver dag, men er helskindet om aftenen. Derfor skal der aldrig komme så stor en flok i Valhal, at der ikke er flæsk nok til alle.

Opskrift til 4 personer:

1 stykke nakkefilet, ca. 1 kg
600 ml godt stærkt øl
3 fed hvidløg i skiver
3 teskefulde hakket frisk timian
3 teskefulde hakket frisk sar (eller rosmarin, hvis man ikke kan opdrive sar)
2 finthakkede løg

Bland løg, urter samt øl og lad kødet marinere i det i 12-24 timer. Herefter grilles kødet ved indirekte varme i ca. 2 timer. Man kan også vælge at stege kødet i en almindelig ovn. Vend jævnligt kødet og pensl med ølmarinaden.

Den færdigstegte nakkefilet skæres i skiver og serveres varmt med f.eks. en kålsalat, spinat og friskost.

Velbekomme!