Med Livet Som Indsats År 950
Den, der levede i vikingetiden, levede livet farligt. Dels var den gennemsnitlige levetid kort – måske 30 år.
Og hvis ikke slid, sult eller sygdom tog dig, var der stor risiko for at dø et hoved kortere, end da du stod op til den skæbnetunge dag, der blev din sidste. Det skete fx for jarlen Byrthnooth, da han forsøgte at stille sig i vegne for Svend Tveskæg på det erobringstogt, han var på i England med sin norske allierede Olav Thyggvason. Jarlen tabte efter en hård kamp og mistede hovedet. Det tog Svend og Olav med sig i triumf, mens Byrthnooth blev ydmyget ved at blive begravet med et hoved af voks*.
Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand, som igen var søn af Gorm den Gamle. Harald er den første, der er omtalt som konge over hele Danmark på skrift, nemlig på Jellingestenene. Her lod Harald triste i runer, at han var ’Den Harald som vandt sig al Danmark og Norge’.
Harald Blåtand var en meget aktiv konge. Han kæmpede med den tyske kejser om herredømmet over Sønderjylland. Han udbyggede Dannevirke, opførte 4-5 store ringborge fordelt over hele landet, byggede en bro, som i 1.000 år var den længste i landet og skabte monumenterne i Jelling med de to runestene, to gravhøje samt en kristen kirke.
Det var også ham, der kristnede danere. Det sagde han i hvert fald selv. Sandheden er nærmere, at overgangen til kristendommen have været i gang i et par hundrede år, da Harald konverterede. Hensigten var måske mere at please den store nabo mod syd.
Harald Blåtand udnævnte sønnen Svend Tveskæg til medkonge. Altså det, vi i dag ville kalde et glidende generationsskifte. Men planen gik i vasken. Og Harald og Svend kom i krig om kongemagten. En krig som endte, da Harald blev såret og døde. Myten siger, at han blev skudt bagi, da han forrettede sin nødtørft. Men det er nok en skrøne. Måske sat i verden for at skade Haralds gode ry og rygte.
Du kan møde historien om Harald, Svend og resten af Danmarks konger og dronninger i Kongernes Jellings oplevelsescenter. Gør det. Og oplev, hvordan kongerækken blev til gennem blodige kampe, rænkespil, oprør og diplomati. At blive regent var i mange år en stilling med livet som indsats.