Destination Trekantomraadet

Mad og Drikke i Jyllands hjerte

Video: Frame & Work

Få smag for Jyllands madglade hjerte

Fra gårdbutikker og lokale destillerier til danske kroklassikere og Michelin-gastronomi. I Billund, Fredericia, Kolding og Vejle møder du smage, der vokser ud af landskabet – og mennesker, der dyrker, brygger og serverer dem med stolthed. Find et sted til frokosten, planlæg en middag, der er værd at rejse efter, eller tag ud og smag området helt tæt på.

Hvad har du lyst til?

Vidste du, at Jyllands hjerte rummer et helt vildt spisekammer? 

Langs kysterne og i de grønne skove i Jyllands hjerte venter smage, du selv kan gå på opdagelse efter. Fang eksempelvis krabber i fjorden og tilbered dem ved stranden, smag på strandkål ved vandet, find skovsyre under trækronerne eller gå på jagt efter efterårets kantareller og rørhatte.

Det er både en naturoplevelse og et måltid med en helt særlig stedfølelse. Når du følger årstiden, samler lidt og bruger det, der findes tæt på, kommer du nærmere landskabet – og kommer tilbage til en mere enkel og omtænksom måde at spise mad på.

Tre lokale madoplevelser, du gerne må tage en omvej for

Vi har alle vores favorit. Her får du 3, som vi tror på kan blive en af dine nye favoritter, fra Jyllands hjerte. Besøger du alle tre, får du alt fra afslappet bistromad og michelin-anerkendt middag mellem trækronerne til lokal, dansk whisky brygget på brændenælder. 

Se de forskellige spisemuligheder i vores byer her

Jyllands hjerte gemmer på forskellige spiseoplevelser fordelt ud over i alt 4 byer: Kolding, Vejle, Fredericia og Billund. Søg specifikt efter din by her.