©  Foto:

Skamlingsbanken: Fra folkefest til Danmarks samling (Smag på historien)

I midten af 1800-tallet var alle de tektoniske plader inden for teknologi, ideologi og politik i bevægelse.

Da røgen efter Napoleonskrigene havde lagt sig, var en række af de gamle imperier og monarkier i Europa brudt sammen. Man samlede sig om nationale identiteter godt hjælpet på vej af den industrielle revolution, som førte til økonomisk vækst og øget mobilitet. Samtidig oplevede vi en bølge af politiske og sociale revolutioner, der gjorde op med det stivnede system under enevælden. Den politiske bevidsthed var vakt. I Danmark førte det til verdens kedeligst revolution, anført af de nationalliberale.

Danmark til Ejderen

De nationalliberale krævede en fri forfatning samt en tilknytning af Slesvig til Danmark. Inspireret af revolutionerne i Paris og andre europæiske byer kulminerede deres politiske aktivitet med en folkeoptog til kongens residens d. 21. marts 1848. Da de kom frem, fik de at vide, at kongen allerede havde opfyldt deres politiske krav. Det var så den revolution.

De folkelige forsamlinger

Under enevælden frem til 1848 var pressen stækket af censur. Men den politiske diskussionslyst var stor. Det gjorde store folkemøder aktuelle. Her mødtes man og hørte på politiske taler, nød musik og flerstemmig sang. På Skamlingsbanken handlede det om den slesvigske sag. Det var en kulturkamp om retten til at tale det danske sprog i rets- og forvaltningsapparatet. Og bagved det var det naturligvis en nationalistisk kamp for at sikre, at Slesvig gik med Danmark – og ikke med Holsten og Lauenborg til tysk side. Indsatsen for det danske sprog gav pote. For i 1838 gjorde Kong Christian VIII dansk til rets- og øvrighedssprog ned til grænsen gennem et såkaldt sprogreskript.

Det skulle fejres med manér. Derfor købte gik nogle mænd sammen om at købe syv hektar land på Skamlingsbankens højeste punkt for her at fejre sprogreskriptet ved et årligt tilbagevendende folkemøde.

Det første folkemøde blev afholdt 18. maj 1843.

Programmet for første folkemøde er spækket med taler, et til lejligheden indkøbt stort dannebrogsflag, en danseplads, tre kanoner, flere beværtere med telte, fugleskydning, et komplet orkester og et firstemmigt mandskor med 30 medlemmer. Aftenen afsluttes med festild på bjergets top og fællessang.

Fra Laurids Skaus tale:

Mine kære Landsmænd! Lad os da benytte Lejligheden! Bestyrelsen har ærlig gjort sit: den har ingen Møje og Anstrengelse, ingen Offer og Omkostninger sparet. Lad os nu gøre vort, og med aabent Sind og glad Hjerte nyde denne Dag! Her er en ypperlig Danseplads, og prægtig Musik dertil; det plejer dog at være de unge Pigers og Karles bedste Fornøjelse.

Her er Skiveskydning, hvor der gives Lejlighed til at more sig og vise sin Færdighed, og blive belønnet derfor. Men for dem, der ikke kan tage Del i disse Forlystelser, eller ikke finder nogen Fornøjelse ved at se paa dem, er der sørget for Bænke og Hvilesteder, Borde og Telte; de kan opsøge deres Venner, og i al Mag forslaa Tiden med skæmtsom eller alvorlig Samtale...  ...Og nu dertil bestandig at være omgivet af den dejlige Instrumentalmusik, der alene vilde være nok til at fryde Hjertet, men som endnu meget forhøjes ved herligt udførte Korsange, der i den Grad bevæger Sjælen, at man knap ved, om man er i Himlen eller paa Jorden. Og skulde der uagtet alt dette, endnu være nogen tilbage dorsk og døsig, saa vil Kanonernes Torden ryste hans Sind op af Dvalen, for at der ikke skal være Een her paa Skamlingsbanke, som forbliver uberørt af Festens Indtryk.

Citat fra Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943. side 57

Det skønnes, at 6.000 personer deltog i første møde. Og i mange år derefter var folkemøderne på Skamlingsbanken et vigtigt talerør for den sønderjyske/slesvigske sag. Uden dem er det muligt, at den danske grænse mod Tyskland havde fulgt Kongeåen lige syd for Kolding.

Gennem årene har talere holdt en række betydningsfulde taler på Skamlingsbanken, der efterhånden blev et nationale symbol for dansk sprog, identitet og demokrati.

Laurids Skau holdt vigtige taler. Om den første skrev Grundtvig: ”Ordet lød som Tordenbrag, rulled’ over Skoven//ramte og som Tordenslag, kasted’ Glans paa Voven,//tændte Baal i Kæmpefavn, tændte Skamlingsbankens Bavn//med de klare Luer”.

Mødeformen gjorde sprogfesterne til noget særligt. Store forsamlinger. Flammetaler. Fællessang. Grundtvig bidrog selv til festen med en fem kvarter lang tale om modersmål, folkeånd og folkehøjskole i 1844.

Af andre berømte taler kan nævnes Gyrith Lemches tale i 1912 for kvindelig stemme- og valgret ved rigsdagsvalgene. En ret som kvinder og tjenestefolk uden egen bolig fik i 1915. Og i 1945 blev et af alletiders største friluftsmøder herhjemme holdt på Skamlingsbanken med 100.000 deltagere, som fejrede befrielsen.

Når du rammer Skamlingsbankens højeste punkt, står du på det højeste ’bjerg’ i Syd- og Sønderjylland. På Højskamlingen er du hævet 113 m over havet og har 360° udsigt ud over en natur, som giver på alle parametre. Herfra kan du tage små eller større vandreture – rundt om Højskamlingen eller helt ned til kysten på en tur, hvor du både får plusen i vejret og fornemmer de voldsomme kræfter, der var på spil i istiden, hvor landskabet blev dannet.

Hvis du ser godt efter – eller følger skiltene – kan du finde det nye Besøgscenter på Skamlingbanken skjult i bankerne. Centrets arkitektoniske form smelter sammen med landskabet. Kig ind og få meget mere viden om Skamlingsbanken og den historie, som knytter sig til området. Med lys, lyd og nye fortællemåder kan du dykke ned i de fire kræfter, som gennem tiden har hersket på Skamlingsbanken; nemlig Naturen, Stedet, Talen og Samlingen. Det er de fire kræfter, der har formet Skamlingsbanken fra istid til nu og har forvandlet det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland til et nationalt samlingssted.

Når du er i besøgscentret, kan du købe en frugtig pale ale med fyldig maltsammensætning med til din kurv. Gør det. Læg den på køl derhjemme og åbn den på en solrig sommerdag. Så kan du smage på Skamlingsbankens historie og genopleve den flotte naturoplevelse, du fik den dag, du besøgte Sønderjyllands højeste punkt.