Staldgården: Gestapo kommer
I onde tider gør mennesker ekstreme ting.
Er du i tvivl, så se udstillingen ’1943 – Gestapo kommer’ på Staldgården i Kolding, hvor du får en fortælling om kampen mellem modstandsbevægelsen og besættelsesmagten under 2. verdenskrig. Den viser, hvordan ekstreme og ekstraordinære omstændigheder kan sætte samfundets normale sociale spilleregler og menneskers moralske kompas ud af spil og give udslag i ekstreme handlinger.
Danmark blev længe kaldt flødeskumsfronten af tyskerne. Her var ingen åbne kampe, men gode forsyninger. Det ændrede sig dog gradvist under besættelsen, og i 1943 brød den officielle samarbejdspolitik sammen. Folketinget blev sat ud af kraft. Og i oktober 1943 rykkede Gestapo ind på Staldgården i Kolding. Her etablerede Gestapo sit hovedkvarter i Syd- og Sønderjylland.
I de sidste to år af besættelsestiden blev omkring 1.350 modstandsfolk anholdt og anbragt på Staldgården. Her blev de forhørt og tortureret. Og ventede de på, hvad der videre skulle ske med dem. Nogle løsladt. Andre blev skudt på henrettelsespladsen Ryvangen. En del blev sendt i tysk koncentrationslejr.
Ved hjælp af ny teknologi kan du gå en tur i besættelsestidens Kolding og møde den fiktive kvinde Gerda. Du kan også besøge den eneste bevarede Gestapo-celle i Danmark, Zelle II. Det er et dystert minde, hvor du kan stadig kan se de navne, som modstandsfolk indridsede i væggen, mens de gruede for det efterfølgende forhør.
I cellen kan du også opleve en stærk og intens fortælling. Der er tre fortællinger i alt. De formidler forskellige dele af besættelseshistorien ved hjælp af lys, lyd og moderne teknologi. Rørende. Skræmmende. Gribende.
VI har en salme, der fik ekstra betydning under besættelsen, hvor unge mænd kæmpede for en sag – med livet som indsats. Sidste vers lyder:
Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
Fra ’Altid frejdig, når du går’, af Christian Richardt, 1867