
Stillestund Kaffebar
Kom helt ned i gear med friskbrygget kaffe hos Stillestund Kaffebar.
Nyd en stille stund hos Stillestund Kaffebar
Synk ned i de bløde sofaer eller tag en velfortjent pause i den hyggelige gårdhave hos Stillestund Kaffebar.
Den hyggelige café, som ligger lige ved Fredericias vartegn Den Tapre Landsoldat og tæt på Fredericia Vold, byder indenfor til en nærværende caféoplevelse.
Stillestund Kaffebar: Specialister i den gode kop kaffe
Hos Stillestund Kaffebar er der fokus på den gode kaffe! Caféens ejer Mira er nemlig barista og specialist i kaffebrygning.
Stillestund serverer alle former for kaffe, så uanset om du er til espresso, cortado, flatwhite, cappuccino, klassisk iskaffe eller noget helt andet, så finder du det Stillestund Kaffebar!
Køb dine frisk-ristede kaffebønner hos Stillestund!
Du kan nyde de mange lækre kaffer hos Stillestund Kaffebar, men caféen sælger også frisk-ristede kaffebønner og diverse kafferelaterede produkter såsom kaffekopper, mælkekander etc., så du også kan nyde den lækre kaffe derhjemme.
Lækre specialiteter på menukortet
Udover fantastisk kaffe af høj kvalitet kan du også købe mange andre forfriskninger hos Stillestund Kaffebar. Caféen tilbyder også te og chailatte samt varm chokolade, specialøl, saft og lemonader fra Ebeltoft Gårdbryggeri og vin: rød, hvid og rosé.
Hertil serverer Stillestund også frisklavet morgenmad og hjemmelavet bagværk: ølandsboller med pisket smør og med ost eller serrano-skinke, muffins, bananbrød med mokkacreme, kanel- og kardemommesnurrer,og snart også hjemmelavede panini.
Nyd det hele i caféens flotte kælderlokaler eller i den hyggelige baggård, eller tag det med som take away!
Stillestund - en kaffebar i unikke omgivelser
Stillestund Kaffebar ligger i nogle helt særlige lokaler. Bygningen husede tidligere en spritfabrik og den hyggelige baggård, hvor du kan tage en velfortjent pause kaldes stadig for Spritgården.
Stillestund Kaffebar ligger i fabrikkens gamle kælderlokaler, hvis hvide vandskurede vægge og lofthvælvinger skaber en helt særlig og intim atmosfære.
Åbningstider og parkering
Mandag: Lukket
Tirsdag-fredag: 9-17:30
Lørdag-søndag: 9-16
Der er gratis parkering lige ved døren!