Fjordenhus-DESIGN&ART-DestinationTrekantomraadet

Fjordenhus

Foto: Destination Trekantområdet

Det imponerende bygningsværk Fjordenhus er et af Vejles nyeste vartegn

Det er en moderne vandborg. Den ikoniske bygning er designet af den dansk-islandske kunstner Olaffur Eliasson og hans team. Huset blev indviet i 2018. Siden har stedet været velbesøgt af danske såvel som udenlandske gæster.
Med en højde på 28 meter og 9.000 kvadratmeter tårner Fjordenhus sig op af Vejle Fjord. Murværket består af 16 forskellige farvede uglaserede og glaserede sten og skaber fire sammenhængende cylindre. Stenenes farver skifter, så der er flere blå i toppen af buerne og flere grønne forneden. Det illustrerer bevægelsen oppefra og ned. Fra himmel til hav. De er med vilje lagt uregelmæssigt. Murfladen er derfor ikke helt jævn, og murstenene forskyder sig med en centimeter eller to. Indtrykket er, at murværket danser både i form og farve.
 

Udsigt-Fjordenhus -DestinationTrekantomraadet-Design&Art

Foto:Destination Trekantområdet

Design&Art-Fjordenhus  i Vejle-DestinationTrekantomraadet

Foto:Destination Trekantområdet

Vidste du, at der er brugt 856.000 mursten på opførelsen af Fjordenhus?

Gå ikke glip af udsigten ud over Vejle Fjord. 
Når du træder over broen til huset på vandet, finder du flere flotte kunstværker. Oplev en undervandsskulptur oplyst indefra under vandet, en meridian af messingringe, cirkelspejle perfekte til en selfie og den store fjordhvirvel, som er med til at imponere inde i bygningen. Værkerne ændrer udtryk alt efter tid på dagen.
Selve bygningen fungerer som hovedsæde for KIRK KAPITAL A/S og huser desuden Michelin-restauranten LYST på 1. sal. Restaurant LYST arbejder med lokale råvarer efter sæson for at give en unik gastronomisk oplevelse inspireret af de fire elementer luft, ild, vand og jord. Der er tænkt på hver en detalje. På vej op til restauranten snor trappen sig op langs væggen med smukke sølvglaserede sten.
Der er gratis adgang i stueetagen, som er åbent for besøgende dagligt. Du kan desuden komme på en guidet rundtur med VejleMuseerne. Er du til outdoor og vand, kan du opleve bygningen til vands helt tæt på i kajak.

Vejle Fjordenhus

Besøg Fjordenhus

© Visit Vejle
Foto: Mads Hansen