Fredericia Vold

Fredericia og Fredericia Vold

Fredericia blev grundlagt af Frederik III i 1650 som forsvarsværk i en urolig tid. Europa var hærget af krige i begyndelsen af 1600-tallet. Jylland var besat i 1626-29, 1643-45 og igen fra 1657-1660.

Fæstningen blev hurtigt opkaldt efter kongen selv. Den blev anlagt på spidsen af Bersodde ved den smalle del af Lillebælt af militærstrategiske årsager. Bersodde var en halvø, og det var derfor lettere at forsvare fæstningen mod angreb over land. Man regnede med at den overlegne danske flåde havde fæstningens ryg ud mod havet. Den korte afstand til Fyn betød, at man relativt let kunne overføre tropper fra Fyn til Jylland. Og omvendt. Og endelig kunne man fra fæstningen kontrollere trafikken gennem den nordlig del af Lillebælt.

Det startede med tvang, men så kom religionsfriheden

Kongen ønskede en ny, moderne fæstningsby med kanaler og kongeslot. Grundidéen var, at fæstningen skulle været beboet. Der skulle være handel og håndværk. Og bønder, der kunne sikre forsyninger og mad. Da fæstningen startede på en bar mark, manglede den fra starten indbyggere! Her boede ikke et øje, så kongen nedlagde de nærmeste landsbyer pr. dekret, og ca. 40 familier blev tvunget til at flytte inden bag voldene. Det var de nok ikke begejstrede for. Men kongens ord var lov.

Men 40 familier var bare ikke nok. Fæstningen fik først navnet Frederiksodde. Det blev dog til Frederiks Øde i folkemunde. Så navnet solgte ingen billetter. Derfor gik man i 1661 over til det latinske Fredericia.

Det hjalp dog ikke meget. Så kongen gav en række særprivilegier til byen. Ud over en del økonomiske privilegier fik Fredericia religionsfrihed, hvilket betød at jøder, katolikker og reformerte kristne kom til byen. Fredericia var med andre ord Danmarks første fristad. Drømmen var at tiltrække pengestærke mænd og dygtige håndværkere. Planen lykkedes kun delvist. Og byens indbyggere kom til at bestå af en broget skare af bønder, soldater, lejetropper, fallenter, kriminelle, lykkeriddere samt håndværkere og købmænd fra nær og især fjernt.

Fra fæstningsanlæg til nutidens oplevelser

Historien om Fredericias tilblivelse er helt unik og minder ikke om andre danske byers. Det ses tydeligt fra toppen af de takkede bastioner og i de snorlige gader med udsyn til volden i den ene ende og vandet i den anden.

Voldene i Fredericia er i dag et af Nordeuropas største og bedst bevarede voldanlæg. Gå på opdagelse på dem. Blandt voldgrave, kanoner, byporte og bastioner finder du fantastiske udsigtspunkter og godt 18 km stier i grønne omgivelser. Se både Volden, byen og Lillebælt fra toppen af det Hvide Vandtårn og stop ved Landsoldat-pladsen, hvor du kan se verdens første statue, som viser den menige soldat.

Som fæstningsby har Fredericia været udsat for belejringer, bombardementer og både nederlag og sejre. Den vigtigste sejr 6. juli 1849 markeres stadig hvert år til de festlige 6. juli-dage i Fredericia.

Borgerkrig i Danmark

Når du kigger ud over Europas lande, kan det virke som om, at nationalstaterne har været her altid. Men nationalstaten er en konstruktion, der kun er mellem 150-200 år gamle. Det danske rige var midt i 1800-tallet en såkaldt helstat. Kongen regerede over Danmark med en grænse mod syd, der gik lidt syd for Kolding. Derudover var han hertug over Slesvig-Holsten (samt Lauenborg). Helstaten gik dermed til Hamborg.

Omridset af den tyske nationalstat var ved at tegne sig i den løse sammenslutning: Det Tyske Forbund. Forbundet bestod af 4 bystater og 34 fyrstedømmer, hvor Preussen og Østrig var de største. Holsten og Lauenborg var medlem af Det Tyske Forbund. Slesvig var blandet dansk-tysk og stod udenfor.

De tysksindede – slesvig-holstenerne – ville trække Slesvig med ind på tysk side. Danmark forsøgte på sin side at indlemme Slesvig i den nye grundlov fra 1848/49. Her var kongens magt blevet begrænset, og folkekravet var et demokratisk Danmark alene for dem, der talte og følte sig dansk.

Det gjorde de tysksindede oprør mod. De kunne ikke se sig selv i et sådant ’pøbelvælde’ med danskere for Danmark. Treårskrigen fra 1848-50 var en realitet. Preussen og Østrig gik med og støttede slesvig-holstenerne.

Et af de mest kendte slag i treårskrigen fandt sted 6. juli 1849. Fredericia havde været belejret i to måneder. Den slesvig-holstenske hær mønstrede ca. 14.000 soldater og havde forskanset sig foran fæstningen med løbegrave og jordvolde.

Lige op til slaget havde den danske hær overført ni bataljoner til Fredericia og den 4. juli holdt generalstaben krigsråd i Vejlby Præstegård lige uden for Middelfart på Fyn. Her blev angrebsplanen fastlagt. I nætterne fra den 3. – 5. juli overførte man den sidste del af angrebsstyrken fra Fyn til Fredericia.

Og kl. 1 den 6. juli blev udfaldet sat i værk, og 19.404 danske soldater gik frem mod de 14.000 slesvig-holstenske tropper, som blev noget overraskede. Det var uhørt at gøre udfald om natten. Sådanne slag hørte dagtimerne til. Efter 2-3 timer var slaget overstået, og fjenden var drevet på flugt.

Sejren gav danskerne et kæmpe moralsk løft. Men også store tab. Derfor fortsatte krigen og blev først afgjort, da stormagterne Ruslang, Sverige og England blandede sig og gennemtvang en fred, som stort set betød en tilbagevenden til situationen før 1848.

Den løsning var uholdbar. Og i 1864 blussede konflikten op igen. Her blev danskerne den store taber og mistede hertugdømmerne inkl. hele Slesvig. Grænsen gik nu lige syd for Kolding. Og først ved genforeningen i 1920 fik vi de nuværende grænser mod syd, hvor de blev fastlagt – ikke med baronetternes blodige tale – men i en stemmeboks med en blyant.

Historiefortælling i ørerne

Voldene og fæstningsbyens historier er sprængfyldte med dramatiske hændelser, kløgtige manøvrer, sejre, nederlag og et spændende karaktergalleri.

Væk historien til live med den dramatiserede podwalk Voldens Vidner og tag på en rejse tilbage til slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Bliv selv vidne til slaget, hvor danskerne tog en sejr over de belejrende styrker og følg to skæbner fra dengang, det gik løs.

Podwalken Voldens Vidner er gratis at lytte til og findes på appen Useeum. 

I appen Useeum kan du finde en lydguide til Fredericia Vold. Med den kan du udforske otte punkter fordelt på bastionerne på Fredericia Vold. Hver bid af lydguiden fortæller kort om det sted, den knytter sig til.

Kan du ikke få nok af Fredericias unikke historie, kan vi anbefale podcasten ’Fredericia by og fæstning’, der i 12 afsnit fortæller fæstningsbyens helt særlige historie og plads i danmarkshistorien. Podcasten kan høres gratis og findes, hvor I normalt finder podcasts.

Både lydguiden og podcasten findes både på dansk og engelsk.

Når du har udforsket Fredericia Vold, så kom en tur forbi Fredericia Bymuseum, hvor du kan finde interaktive udstillinger samt fortællinger og bygninger fra gamle dage.

Guidede ture

Byens historie er fyldt med krudt og kugler og nævenyttige generaler, men fortællingen om fæstningsbyen ved Lillebælt handler også om mere og andet end forsvar.

Hvis du ikke vil nøjes med en elektronisk guide, så prøv med en guide af kød og blod og kom med på en guidet tur på Fredericia Vold og i den arkitektonisk særprægede bymidte. I godt selskab med byens guider får du med garanti en levende tur gennem byens historie, som guiderne kender ind og ud – måske endda krydret med fæstningsbyens fortællinger og finurlige facts eller en røverhistorie fra gamle dage.

Vi arrangerer løbende guidede ture, som du kan købe billetter til på visitfredericia.dk. Det er også altid muligt at bestille en privat guidet tur – uanset om I bare er et par stykker eller en busfuld. Vi har både engelsk- og tysktalende guider, så alle kan få de spændende historier med hjem.

Læs mere om Fredericia Vold