Destination Trekantomraadet
HISTORY AND CULTURE-Mark-Karensminde-DestinationTrekantomraadet

Det planlagte liv

Foto: Destination Trekantområdet

Hvad kræver det at skabe en plan, der rækker langt ind i fremtiden? I temaet Det Planlagte Liv dykker vi ned i fire unikke fortællinger, hvor visionære tanker og store ambitioner har formet vores nutid. Mød en pralhals fra vikingetiden, som forandrede den europæiske historie, oplev nogle glade kristne fra Tyskland, der bragte verdensarv med til Danmark, en håndfuld generaler, der tog fusen på den slesvig-holstenske-preussiske hær i 1849 og endelig det planlagte landskab, der er endt med at tage livet af de dyr og planter, som ikke retter sig ind efter linealer og krav til arealudbytte. Gennem de fire audioture i Jelling, Grinsted, Christiansfeld og Fredericia oplever du, hvordan fortidens planer stadig sætter aftryk på vores verden i dag. 

 

Det planlagte liv

Under overskriften "det planlagte liv" kan du tage med på fire udvalgte audioturs. Tag vandreskoene på, og tag dine høretelefoner i ørene og gå på opdagelse i historierne om, hvordan fortidens planer har været med til at forme  byerne Fredericia, Jelling, Grinsted og Christiansfeld som vi kender dem i dag. 

Et modent par går langs pallisaden ved Kongernes Jelling.
Foto: Nationalmuseet, Kongernes Jelling

Vikingekongernes planlagte liv

Lydvandring i Jelling. Hør historien om Harald Blåtands store planer — kristning, magt og monumenter — og konflikten der fulgte. Appen guider dig mellem stop ved Kongernes Jelling. Ca. 1 time. Start lydvandringen og køb din billet her
Læs mereLæs mere "Vikingekongernes planlagte liv"
Børn på Museumsgården Karensminde.
Foto: MARK – Billund Kommunes Museer

Det planlagte landskab

Lydvandring ved MARK i Grindsted. Hør hvordan mennesker i generationer har planlagt, udnyttet og tæmmet naturen — og hvad det har betydet for landskabet omkring dig. Appen guider dig mellem stop. Ca. 1 time. Start lydvandringen og køb din billet her.
Læs mereLæs mere "Det planlagte landskab"
Museum Kolding - Christiansfeld
Foto: Museum Kolding

Herrnhutternes planlagte liv

Lydvandring i Christiansfeld. Gå gennem idealbyen fra 1773 og hør om herrnhutternes planlagte liv — gader, fællesskab og tro sat i system. StoryHunt-appen guider dig mellem stop i dit eget tempo.Start lydvandringen og køb din billet her.
Læs mereLæs mere "Herrnhutternes planlagte liv"
Det Planlagte Liv i Fæstningen
Foto: Fredericia Bymuseum

Det Planlagte Liv i Fæstningen

Lydvandring i Fredericia. Gå en tur i dit eget tempo, mens StoryHunt-appen guider dig mellem stop og fortæller historien om fæstningen — fra kongens store planer til sumpen, ingen ville bo i. Tag telefonen med og start lydvandringen og køb din billet her
Læs mereLæs mere "Det Planlagte Liv i Fæstningen"
"In preparing for battle I have always found that plans are useless, but planning is indispensable." - Dwight D. Eisenhower

Se vores andre temaruter

Tag dine vandresko på og høretelefoner i ørene, og gå med på en tur gennem historien, når vores temaruter udfolder de håbefulde, blodige og smagfulde fortællinger fra Trekantområdet.

Inspiration

Gå på opdagelse i Destination Trekantområdets fortryllende univers