Stemmer fra grænselandet - Krigsrute fra Grindsted til Frøslevlejren

Mød historien om Arne Andreasen fra Grindsted. Find Gestapos hovedkvarter i Kolding. Og oplev sidste stop inden helvede: Frøslevlejren. Tag på tur og se, hvordan dit eget moralske kompas svinger i takt med de skæbner, du møder på vejen. Hvor sætter du grænsen? Grænsen mellem godt og ondt? Mellem moral og et træk på skulderen? Mellem resignation og kamp?

Konflikter stiller skarpt på din indre grænse. Dengang som nu. Tag med på denne fortælling og mærk, hvordan krigens rædsler stadig hvisker gennem væggene. Besøg steder, som på hver sin måde viser, hvordan almindelige mennesker stod over for umulige valg. Og spørg dig selv: Hvad ville jeg have gjort, hvis det var mig, der var dem?

Vi har skabt denne rute med udgangspunkt i bogen: Jeg var her. Bogen er kommet til verden i et samarbejde mellem 7 museer samt destinationsselskaber nord og syd for den danske grænse. Spørg efter den på et af de museer, som du kan læse om her på siden.

Hvor går grænsen?

Når du har besøgt stederne på denne rute, stiller du måske dig selv nogle spørgsmål:
Hvor går grænsen?
Mellem det, vi gør – og det, vi lader ske?
Mellem overlevelse og ansvar?
Mellem moral og autoritet?

Du vil møde Johannes Rosendahl på ruten.
Han fandt sit svar i mørket:

Den stjernede himmel over mig.
Og den moralske lov i mig.

Hvad svarer du? Hvor langt vil du gå i kampen for det, du har kært?

MARK – Museum for en ny Danmarkshistorie

Grindsted - Hør stenenes tale

© Destination Trekantomraadet. Foto: Frame & Work

I og omkring Grindsted står mindesmærker over dem, der valgte at handle, selv når prisen var høj.

Her har eftertiden sat sten for mennesker, der stod fast—nogle faldt i kamp, nogle døde i tyske lejre, andre kom hjem, mærket for livet. Arne Andreasen kom hjem.

Arne valgte at gå ind i modstandsbevægelsen, da han blev spurgt. Han vidste, at hans valg kunne koste alt. Han var klar over, at hans kone og børn ville blive ramt, hvis han blev taget.

Da han blev pågrebet, førte tyskerne ham til Staldgården i Kolding. Her blev han forhørt af Gestapo. Derfra gik turen til Frøslevlejren, hvor dagene nok var tålelige, men hvor frygten for deportation hele tiden lå som en tung skygge over barakkerne.

Natten mellem den 11. og 12. januar 1945 blev Arne udtaget til transport. Han blev sendt til Neuengamme. Da de ankom til lejren, råbte en dansk fange til dem:

“Det er et helvede, I er kommet til.”

Arne overlevede sit møde med helvede. Men kun med nød og næppe. Da han kom hjem, vejede han 40 kilo.

Senere skrev han:

“Jeg vidste, at mine valg havde haft store konsekvenser for hele familien.
Jeg vidste ikke, om Karen forstod, hvorfor jeg havde risikeret alt.
Men jeg var overbevist om, at en dag ville mine børn forstå –
og måske endda være stolte af mig.”

Stenene i Grindsted fortæller ikke kun om krig, men om øjeblikket, hvor et menneske spørger sig selv: Hvad gør jeg, når valget er svært? Vil jeg stå op for det, jeg tror på - eller vil jeg dukke hovedet og gå i ét med flokken. Hvad er dit valg?

I bogen: Jeg var her, får du et link til turen rundt til krigsmindesmærkerne i Grindsted. Det peger dig ind i appen: Useeum, som du finder i App Store eller Google Play Butik. Hvis du ikke har app’en, så download den og find Krigsmindesmærker på museet sider.

Mark - Museet for en Ny Danmarkshistorie fortæller om almindelige menneskers liv, valg og drømme. Museet formidler Danmarks nyere tids historie med fokus på at bringe fortidens erfaringer og dilemmaer tæt på nutidens museumsbrugere. Læs om Mark her.

Staldgården, Kolding – Ord, der lyser i mørket

I Kolding ligger Staldgården med sine tre hvide længer.
Smukt og lyst – men mørket murrer i krogene.

© Destination Trekantomraadet. Foto: Frame & Work

I årene 1943 til 1945 holdt Gestapo til her.
Over 1.300 modstandsfolk blev anholdt, forhørt og nogle tortureret i bygningen.

Bag den tunge dør til Zelle II ridsede fangerne deres navne i væggen – som bevis på, at de havde været her: Et stille oprør mod glemslen.

En af dem var højskolelæreren Johannes Rosendahl. Han var oprindelig pacifist, men på grund af jødeforfølgelserne valgte han at gå ind i modstandsbevægelsen.

Han blev tortureret. Hårdt og brutalt. Både af Gestapo. Og af danske håndlangere:

”Det er modbydeligt at tænke på de sadister, man blev udsat for.
Danskerne var de værste, men tyskerne var ikke meget bedre.”

Han fik tilbud om at slippe for flere tæsk mod at angive sine kammerater. Men svarede: Den billigste udvej er ikke altid den rigtigste.

Under forhørsperioden fandt han trøst i et citat af den tyske filosof Immanuel Kant:

“Zwei Dinge erfüllen das Gemüt mit immer neuer und zunehmender Bewunderung und Ehrfurcht, je öfter und anhaltender sich das Nachdenken damit beschäftigt: Der bestirnte Himmel über mir, und das moralische Gesetz in mir.”

”To ting fylder mit sind med stadig ny og voksende forundring og ærefrygt, jo mere jeg tænker over dem: Den stjernede himmel over mig og den moralske lov i mig”.

Citatet var skrevet på indersiden af celledøren. Og i mørket blev ordene hans lyspunkt.

På væggen skrev han selv en variant over Niezches ord: “Halte hoch deine höchste Hoffnung.”
Hold dit højeste håb højt.

Ordene skabte bro til en civiliseret verden. I cellen står du på tærsklen mellem to verdener: én bag døren, én foran. Og du mærker, hvor tæt de kan ligge.

På Staldgården kan du fuldende kapitlet om Johannes Rosendahl, Evald Hansen og Jens Thue Jensen i bogen: Jeg var her. Her får du nemlig en kopi af Jens’ afskedsbrev til sin familie forud for, at han blev henrettet den 10. marts 1945, kun 22 år gammel.

Når du besøger Staldgården, kan du komme ind i Gestapos Zelle II, der stadig står som den gjorde, da Johannes Rosendahl, Jens Thue Jensen og Evald Hansen blev pint og plaget af Gestapo og deres danske håndlangere. Du kan høre en levende lydfortælling om begivenhederne. Eller gå ud på en digital byvandring og møde Gerda og Jørgen. De er modstandsfolk. Og har Gestapo lige i hælene. Læs om Staldgaarden Museum Kolding

Frøslevlejren – Sidste stop inden helvede … og første skridt mod hverdag

Lidt vest for Padborg ligger Frøslevlejren.
Bygget i 1944 som et dansk forsøg på at redde egne statsborgere fra deportation til Tyskland.
Her skulle de holdes fanget – men ikke udslettes.
Alligevel blev over 1.600 sendt videre mod KZ-lejre i syd.

Derfor lyder velkomsten, når du kommer til lejren:

“Velkommen til Gestapos fangelejr – sidste stop inden helvede.”

© Destination Trekantomraadet. Foto: Frame & Work

I dag kan du se de lave barakker og de høje hegn, hvor fangerne levede under konstant frygt for at komme på listen over dem, der skulle i transport – sydpå.

Fra krig til hverdag - det svære efterspil

Men Frøslevlejren fortæller også en anden historie – den, der begynder efter maj 1945.
I særudstillingen “Fra Krig til Hverdag” ser du, hvordan både modstandsfolk og landsforrædere forsøgte at finde fodfæste i det nye Danmark. Hvordan heler man—og dømmer—på samme tid? Friheden kom, men kampen om, hvad der var op og ned fortsatte. Mange modstandsfolk mente, at ønsket om at komme ’hurtigt videre’ fik overtaget i fortællingen om de fem forbandede år. På den måde trak samarbejdspolitikken det længste strå. Følelsen hos mange modstandsfolk var: Vi vandt krigen. Men vi tabte fortællingen.

Efter krigen blev de danske modstandsfolk erstattet af dømte fra retsopgøret efter krigen og lejren skiftede også navn til Fårhuslejren.

Her skiftede polerne retning – fra besættelsens klare fjendebilleder til efterkrigstidens nye skel.
Men når grænserne tegnes skarpt, forsvinder nuancerne. Det svære efterspil handlede ikke kun om ret og uret, men om mennesker, der skulle leve videre med deres valg.

Når du besøger Frøslevslejrens Museum, kan du få en kopi af et foto, Kjeld Feilberg tog illegalt i lejren. Det kan du sætte ind i din bog: Jeg var her.

I Frøslevlejren kan du gå gennem de originale barakker, som står næsten som under krigen. Du kan opleve faste udstillinger og særudstillingen: Fra krig til hverdag. Den viser, hvordan krigen fortsatte efter befrielsen i et retsligt og moralsk opgør og sætter dermed fokus på, hvordan man ikke bare overlever - men også hvordan man lever videre. Læs om Frøslevlejren her