NATUR

Rejs i Jyllands grønne hjerte

© VisitFredericia
Foto: Mads Østergaard

Hvad hvis en god ferie også er god for det sted, du besøger? Her passer vi på Jyllands grønne hjerte, som vi holder så meget af – og vi vil gerne invitere dig med. 

Gå på opdagelse i oplevelser, der tager hensyn
 uden at gå på kompromis med ferieminderne.

Sommerfugl

©VisitFredericiaFoto:Dannesboe Fotografi

Oplev unik natur midt i Jyllands Hjerte

I Jyllands Hjerte finder du nogle af Danmarks mest særlige naturområder. Flere af dem er beskyttet som en del af Natura 2000, som er et europæisk netværk af naturområder, der passer på landskaber, planter og dyreliv, som er noget helt særligt.

Her handler det om at give sjældne planter, vilde dyr og unikke naturtyper plads til at leve og give dig mulighed for at opleve naturen med omtanke, præcis som den er.

Natura 2000-områderne her, spænder fra åbne heder og dybe ådale til stille skove og vand, der snor sig gennem landskabet. Det er steder, hvor naturen har fået lov at forme sig selv – og hvor du som gæst er inviteret med.
 

Hjælp os med at passe godt på Jyllands grønne Hjerte

Når du besøger Natura 2000-områder, hjælper små simple valg med at gøre en stor forskel: Bliv på stierne, hvor det er muligt, tag dit affald med dig igen og giv plads til dyrelivet. Det er ikke for at begrænse dig – tværtimod. Det er for at sikre, at naturen stadig er noget særligt i morgen. For dig. Og for dem, store som små, der måske følger i dine fodspor ud i landskabet.

Bro med børn

©VisitFredericiaFoto:Dannesboe Fotografi

Sov med endnu bedre samvittighed

Mere end 20 overnatningssteder i Jyllands hjerte er Green Key-certificerede. Det betyder, at de tager hensyn til miljø og ressourcer – uden at gå på kompromis med din oplevelse. Du får stadig god morgenkaffe, rent sengetøj (hvis det er nødvendigt), og udsigt til det, du kom for. Bare med lidt bedre samvittighed.

Her får du et udvalg af nogle af vores overnatningssteder, som er mærket med En grøn oplevelse – fordi de tager særligt ansvar for både gæsten og omgivelserne.

Find nye måder at rejse på, som giver et nik til miljøet

Når du rejser gennem vores byer og landskaber, ligger oplevelserne aldrig langt fra hinanden, og mange af dem er lette at nå med både tog, bus og cykel. Det gør det nemt at vælge de grønne transportformer, når du vil fra by til by, eller bare ud og mærke stemningen. Tog og bus forbinder by og natur på kryds og tværs – og mange steder kan du tage børnene gratis med. Lej en cykel med få klik, eller snør skoene og tag stierne gennem skove, fjordlandskaber og hyggelige bymidter.

Vidste du?
Tager du toget i stedet for bilen, sparer du cirka halvdelen af CO₂-udledningen per person. Og hopper du på cyklen i stedet? Så er vi nede omkring nul komma grøn samvittighed. På www.rejseplanen.dk kan man altid finde den nemmeste vej rundt mellem vores 4 byer,  uanset om man vil med tog eller bus.

Bybus Fredericia

Foto:Dannesboe Fotografi

Hop på bussen i Jyllands Hjerte

Mellem byerne i Jyllands Hjerte kører busserne i fast takt – både regionalt og lokalt. Det gør det nemt at opleve steder som bl.a. LEGOLAND® i Billund, Koldinghus midt i Koldings gamle bykerne, Kongernes Jelling ved Vejle og den historiske fæstningsby Fredericia.

Bybusserne forbinder centrum med museer, hoteller, grønne åndehuller og oplevelser – og i Fredericia kan du endda køre gratis med bybusserne hele dagen. Uanset hvor du starter, er det enkelt at komme videre – og nemt at vælge rejse med omtanke.

Når flere kører sammen, mindsker vi både trængsel og CO₂-udledning. Det er en lille handling, der gør en stor forskel – for byen, for klimaet og for den næste, der stiger på.

Regional og lokal busdrift:
Sydtrafik (Kolding, Fredericia, Vejle, Billund):
Midttrafik (bl.a. forbindelser mod Billund):
 

Tog Fredericia

Foto:Dannesboe Fotografi

Ta' nemt toget rundt i Jyllands Hjerte

Byerne i Jyllands hjerte ligger tæt – både i afstand og i oplevelser. Togturen mellem Kolding, Vejle og Fredericia tager under 20 minutter per strækning og gør det let at opleve flere byer på kort tid.

Stationerne ligger alle i kort gåafstand fra bymidten, så du lander midt i det hele – tæt på gågader, caféer, kultur og oplevelser. Billund har desværre ingen togforbindelse, men flere regionale buslinjer kører til/fra Billund, og forbindelserne er nemme at finde fra togstationerne.  

Du kan rejse med DSB eller GoCollective og nemt planlægge ruter, tider og billetkøb digitalt. Planlæg og sammensæt nemt hele rejsen og køb billet nemt Rejseplanen

Rejser du med særlige behov?
DSB tilbyder assistance og information om handicapvenlig rejse her.
 

Grib cyklen, og kom tættere på...


... landskabet, lydene og de små detaljer, du ellers måske ville være kørt forbi. På to hjul bestemmer du selv tempoet – og du efterlader næsten intet andet end hjulspor. I Jyllands Hjerte venter ruter, der snor sig gennem skove, fjorde og bymidter. Nogle er flade og familievenlige, andre tager dig hele vejen op til udsigten.
Cyklen er et grønt valg, der føles let. Ingen CO₂, ingen støj – bare frisk luft og frihed. 

Mange overnatningssteder gør det allerede nemt at komme i gang: Munkebjerg Hotel og Kolding Hotel Apartments tilbyder eksempelvis cykeludlejning, og flere steder har elcykler til de længere ture.

Cykling tæt på naturen

Foto:Destination Trekantomraadet

Lej nemt en cykel

Du behøver ikke eje en cykel for at opleve Jyllands hjerte i dit eget tempo. Du kan leje én. Nem adgang, gode priser og flere udbydere gør det let at komme i gang – uanset om du drømmer om en rolig tur langs fjorden, eller om benene ryster lidt forud for en Tour De France-bakke i Vejle.

Nogle udlejere tilbyder også hjelme, børnesæder og el-cykler. Og du kan som regel aflevere cyklen et andet sted, end du startede. Find cykeludlejning her

Tog Fredericia

Foto:Dannesboe Fotografi

Hop på toget med cyklen

I Jyllands hjerte har cyklen også billet. Det betyder, at du kan kombinere cykelturen med tog, og få de længere stræk serveret med god udsigt fra vinduet.

DSB og flere lokale togselskaber har cykelpladser i udvalgte afgange. I højsæsonen kan det betale sig at være ude i god tid — både med billet og plads. Men ellers er det bare at trille ombord og glæde sig til næste stræk. Læs mere om cykler i tog

Cykeltur på landevej i Kolding

Foto:VisitKolding

Foretrækker du elcykel?

Elcykler åbner for flere muligheder   – og i vores del af Jylland gør vi, hvad vi kan for at holde døren åben. Blandt andet i Kolding og Vejle finder du ladestandere til elcykler midt i byen og dermed tæt på attraktionerne, og flere cykeludlejere tilbyder også leje af elcykler.

Så tag en pause. Få strøm på både dig og cyklen, og fortsæt derfra, hvor udsigten trak vejret fra dig sidst.

Cykeltur i Jellnig

Foto:Visit Vejle

Mangler du inspiration til en cykelrute?

Om du er til asfalt, skovbund eller bakker, der får benene til at arbejde lidt ekstra, finder du ruter til alle slags cyklister i Jyllands hjerte. Vidste du eksempelvis, at Tour de France-feltet i 2022 kæmpede sig op ad nogle af Danmarks stejleste stigninger netop her i Jyllands Hjerte? 3. etape gik gennem Vejle – kendt som det mest kuperede cykelområde i landet – med ikoniske bakker, der stadig tiltrækker ryttere fra nær og fjern.

Cykel på Kongernes Jelling

©VisitVejleFoto:Mads Hansen

Vejle & Fredericia – bakker, fjorde, og historiske vingesus

I Vejle møder du noget af Danmarks mest varierede cykelterræn. Her kan du trille roligt langs fjorden – eller teste kræfter med de stejle stigninger, som Tour de France-feltet mødte på 3. etape i 2022. Området byder på 19 afmærkede ruter med både natur og højdemeter, og flere af dem er stort set fri for biltrafik.

Ikke langt derfra åbner Fredericia op med blide kystlinjer, grønne skovstræk og kulturhistorie i sadelhøjde. Her kan du følge stierne langs Lillebælt, tage en afstikker til Hannerup Skov eller trille gennem det gamle voldanlæg midt i byen. Perfekt til familier – og til dig, der vil opleve mere med lidt mindre puls.

Se cykelruter i Vejle her
Se cykelruter i Fredericia her

Cykelister i Christiansfeld

©Destination LillebæltFoto:Kenneth Stjernegaard

Kolding & Billund – skov, fjord og og verdenskendte attraktioner

I Kolding kan du cykle fra skov til Koldinghus slot uden at slippe styret særlig meget.

Lidt længere sydpå ligger UNESCO-byen Christiansfeld. På cykel får du fornemmelsen af at træde direkte ind i historien – og tempoet passer især godt til en pause med de verdensberømte honningkager i byen.

Billund byder på noget helt andet: åbne vidder, heder og verdenskendte attraktioner. Du kan tage MTB’en med i Gyttegård Plantage eller cykle til Engsøen ved Grindsted for en stille pause. Og når benene skal hvile, ligger LEGOLAND og flere oplevelser lige om hjørnet – klar til en kombitur for hele familien.

Se cykelmuligheder i Kolding her
Find ruter og udlejning i Billund her

Kim Jensen
Kontakt

Project Coordinator - Sustainability & Product Development

kwj@tdto.dk